Fra Aarhus til en verden af garnentusiaster
Under Covid-19-pandemien begyndte folk at strikke som aldrig før, og en lille dansk virksomhed så pludselig en mulighed for at blive global.

Sådan vendte YarnLiving Covid-19-krisen til en global mulighed
Covid-19-pandemien skabte en stor efterspørgsel på garn, fordi mange søgte kreative aktiviteter under lockdown. YarnLiving så vækstpotentialet, men vidste også, at efterspørgslen næppe ville fortsætte på samme niveau efter pandemien. Derfor besluttede de i 2021 at ekspandere til udlandet.
Med flere markeder blev leveringen en afgørende del af kundeoplevelsen. YarnLivings kunder vil i gang med det samme, når de får en idé til et nyt projekt – allerhelst skulle garnet være kommet i går. "Med de gode shippingløsninger vi har gennem Homerunner, kan vi sende varer klokken ni om aftenen. Så har kunderne dem næste dag, og de er simpelthen henrykt," siger Claus Wolff Linde, administrerende direktør i YarnLiving.
Den hurtige levering har skabt en stærk base af livstidskunder, og den er fulgt med ud over grænserne. Sammen med Homerunner har YarnLiving åbnet 46 markeder og leverer med 22 lokale transportører, og 54 % af pakkerne bliver leveret hjemme hos kunderne. Samarbejdet har nu varet i otte år.
YarnLiving ser ind i fremtiden med en klar ambition. "Vores fremtidsmål er at opretholde vores markedsledende rolle og blive endnu bedre på de markeder, vi allerede er på," siger Claus Wolff Linde. Det, der begyndte som et forsøg på at holde fast i væksten fra lockdown, er blevet en varig eksportforretning.
Bliv inspireret til eksport
Vores vidensbase indeholder værdifuld viden om at starte et eksporteventyr.
Bliv inspireret til din næste rejse.